Discipliner

HJC har en række forskellige baner til flugtskytterne eller jægere, som vil træne med haglgeværet. Der er traditionelle jagtbaner, sportingbaner, OL-trapbaner og Nordisk Trap.

Jagtskydning

Er en disciplin hvor man enten kan skyde til 24 eller 40 duer´s serier fordelt ligelig mellem venstre - bag duer - højre og spids duer. På HJC skydes der kun til orange duer. Venstre due, bliver opkastet fra midtergraven og flyver mod venstre i en afstand af ca. 25 meter. Bag duer, bliver kastet fra midtergraven og flyver væk fra en. Højre due, bliver opkastet fra midtergraven og flyver mod højre i en afstand af ca. 25 meter. Spids duen, bliver kastet fra sin egen grav og kommer flyvende hen over dig i en afstand af 6-8 meter.

Skeet

Foregår på en bane med to tårne, et høj og et lavt tårn, samt at 7 standpladserne er placeret i en halvmåne hvor man starter på standplads 1 fra venstre og slutter på standplads 7 til højre der efter rykker man ind mod midten på standplads 8, sammenlagt kommer der 25 duer. der må benyttes 1 skud pr. due. Olympisk disciplin.

Nordisk trap

Er en nordisk disciplin under Dansk flugtskydnings forbund som kun skydes i norden. Der skydes på en bane hvor man står i en Halvcirkel med 5 standpladser og der kommer 5 duer pr. standplads. Duerne sendes på opkald fra kastemaskinen som er placeret 10 meter foran skytten. En serie på NT består af 25 duer (5 duer på 5 standpladser.) Skytterne skiftes til at skyde på opkald. Der kun må benyttes 1 skud pr. due. Man må IKKE løfte geværet inden man har set duen.

Sporting

HJC´s to sportingbaner råder over 10 hhv. 11 maskiner

Er en forholdsvis ny disciplin, den skydes rigtig meget i syd Europa, hvor der er professionelle skytter. En sportingbane består af 5 standpladser på en variabel bane og hvor man skyder til 5 duer fra forskellige vinkler. Duerne kan komme med interval fra 0-3 sekunder. Der er forskellige indstillinger på maskinerne og der er flere compact numre, dvs. at der er mange forskellige muligheder, så næsten ingen serier er ens. En serie består af 25 duer, dette kan være kaniner - skeet duer - bag duer - flade duer - alm. lerduer - Nordisk Trap duer. Men det er altid oplyst på standpladsen hvad rækkefølge duerne kommer I. Dette er den skydning som mest ligner almindelig jagt, da skytten vil komme ud for mange forskellige skudvinkler og afstande til lerduerne.  

OL trap

Olympisk trap er som navnet fortæller, en olympisk disciplin. Banen består af en kastegrav med 15 maskiner der er indstillet til, at kaste duer i forskellig højde, længde og vinkel. Højden varierer mellem 1,5m og 3,5m og vinklerne mellem 45 grader til venstre og 45 grader til højre. Flyvelængden er 76 +- 1 meter.

Standpladserne er placeret 15m bag kastemaskinerne og består af fem standpladser på række og en til venteposition, idet et skydehold består af 6 skytter. Duen udløses akustisk dvs. øjeblikkeligt, og Olympiske trap regnes for den sværeste af de forskellige discipliner, der må bruges 2 skud til hver due, undtaget i finaler der må der kun bruges 1 skud.

OL Trap banen drives af maskiner fra Mattarelli